Dispensation Løbsreglement
DM Mellem har søgt og er imødekommet en dispensation vedr. kortets målestok, jf. beslutning meddelt af DOF's Stævne- og Reglement Udvalg i mail af 17/6-2025 og i øvrigt i henhold til løbsreglementets prgf. 8.1. Kortudvalg, kortkonsulent og Eliteudvalg er konsulteret i forbindelse med afgørelsen.Dispensationen lyder:
Der gives dispensation til, at alle klasser op til og med 16 år samt fra 35-45 år løber på kort i målestok 1:7.500.
Det betyder, at alle klasser løber på målestok 1:7.500, dog ikke klasserne H18, D18, H20, D20, H21 og D21 som alle løber på kort i målestok 1:10.000.
Baggrunden for den ansøgte dispensation er et ønske om at forbedre læsbarheden af kortet. Kortet er naturligvis tegnet efter den gældende kortnorm, men terrænets intensive kurvebillede kan visse steder vanskeliggøre læsbarheden. Som arrangør har vi lagt vægt på at sikre, at alle får optimale forhold med kortet i hånden.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Nationalparken Rebild Bakker.
Rold Skov OK
DM Mellem - stævneledelsen